
9. december 2010
En lille sommer-reminder

11. november 2010
Becoming Vintage
16. april 2010
12. april 2010
26. marts 2010
Påskens plagiat: Paven
18. marts 2010
Hendes fashionstæt

13. marts 2010
Gymnasiet - det er bare så moderigtigt
C & M
2. marts 2010
*SS* (skjulende smil)


28. februar 2010
Togskinne-tid

23. februar 2010
fashion-øen over dem alle: Lanzerote
13. februar 2010
MAD(S) FASHION
10. februar 2010
Galla premiere
Som førende stilikoner og anerkendte modebloggere, bliver vi inviteret til et hav af spændende og fashionable events i tide og utide. Selvfølgelig kan vi ikke takke ja til alle, da der trods alt kun er 24 timer på et døgn og 7 dage på en uge. Der skal jo også være tid til at blogge!
Vi valgte dog at prioritere premieren på den nye danske smalfilmsproduktion "Far til Fire - på Japansk". Det er et lille stykke kunstfilm om også at være venner med folk, selvom de er japanere. Dybt. Fantastisk!
I ægte fashionblogger stil har vi selvfølgelig masser af kendte venner og elsker at namedroppe, så derfor er det os en glæde endelig at have en lejlighed til at bringe en af dem på banen: Vores nære ven Ane Steensgaard Juul. Ane medvirker i det fantastiske kunstprojekt, og vi følte derfor det var vores pligt at støtte op om hende.
Filmen var fuldstændig gennemført, og Ane spillede fantastisk.
Efter filmen, bød aftenen på V.I.P. after-party med bl.a. Basim (som genkendte Mette, da de har sunget sammen ved det fashionable event Landsstævne i Holbæk sidste sommer), Susan K fra Paradise Hotel og Rasmus Pinholt (som altid befinder sig der hvor tingene sker. Party crasher). Det var en hot aften, og vi nød en aften med genkendelser og fans der ville røre os.


Her er et billede af Ane i private omgivelser.
xoxo
C&M
Hvis I kunne tænke jer at læse mere om kunstprojektet kan i gå ind på projektets hjemmeside.
5. februar 2010
Det er ik' for sjov at Marvolo lyder lidt ligesom marvellous





19. januar 2010
Så gik der en engel igennem stuen
Vi er kede af den relativt lave aktivitet som har fundet sted på bloggen her den sidste tid. Det er dog ikke fordi vi danderer den - det skyldes, at vi i denne tid arbejder med de banebrydende og fantastiske modefænomener Cosinus og Sinus (Navnet siger dig måske noget, men du kan ikke definere det? Sådan er der mange, der har det). Arbejdet med de to fætre tager det meste af vores tid (udover det vi bruger på at se ud og klæde os moderigtigt, høre klassisk musik vi ikke engang rigtigt kan lide og spise fancy minimalistiske måltider (og pomfritter i smug..shh)). De kan være ret svære at forstå... Men bare rolig - vi vender stærkt tilbage med fornyet inspiration og kræfter. Desuden er det også godt for jer at opdage, hvor meget I savner (og derved elsker) os.
Cos(3) Bloggerkys
C & M
Imens I venter kan i nyde synet og undre jer over de bagvedliggende budskaber omkring Cosinusrelationerne. Et modefænomen, som stadig er relativt spædt. I følge modediktatoren Peter Chaplin Wulff er de, udover deres umiddelbare og iøjenfaldende skønhed, ganske nyttige. Lad dig forføre og inspirere:
(Overskrift til dette indlæg er en vintage talemåde. Hvis du ikke ved hvad det betyder, kan du google det. Det siger Edward Cullen i hvert fald)
15. januar 2010
Tom Marvolo Riddle
Det spørgsmål får jeg tit. Der er selvfølgelig ikke et entydigt svar, da jeg henter inspiration masser af steder fra. Bøger jeg læser, musik jeg hører, film jeg ser, kunstudstillinger, rejser, fænomener og de mennesker jeg møder (dem vil jeg komme ind på i nogle senere indlæg - i kan godt begynde at glæde jer!). Men denne vinter har især én bestemt personlighed inspireret mig: Han hedder Tom Marvolo Riddle - i mere mainstream, u-indie folkemunde bedre kendt som Voldemort. Hans androgyne udtryk er fantastisk gennemført, og jeg er helt vild med hans oversize-black-in-black måde at klæde sig på. You might not know, men Tom har haft en stor indflydelse på snake- og maxi-kjole-tendenserne, (Hans muse var en slange ved navn Nagini. Nogle siger, at han havde en helt bestemt connection og kommunikation til og med den...) som længe har fyldt gadebilledet og diverse fashion-blogs.

Tom er nemlig, desværre, ikke blandt os mere. Et par vintre siden blev han, koldblodigt og på uretfærdig vis, myrdet. Det siges, at drabsmanden, en hvis Potter, bar "The Catcher In The Rye" af J.D. Sallinger på sig på drabstidspunktet (Forresten totalt uvedkommende litteratur - der står hverken noget om fendi-purses, sushi eller shopping. Tsk).

Dog tror jeg, at han snart vil opnå den opmærksomhed, som han altid har fortjent. Min egen personlige fashion-spådom siger, at det komplette Tom Marvolo-look snart vil præge det meste af København, lookbook.nu og Facehunter. Så er i advaret!
I hans evige fashion-minde vil jeg sidst citere den kære Tom for de ord, som han brugte allermest og er allermest kendt for:
"Avada Kedavra!".
13. januar 2010
På en kold vinteraften


indmad indad indlæg

(...og andet med ind)
I dag er en ny blog blevet født. Efter utallige opfordringer har vi endelig givet efter, og har besluttet og for at dele lidt ud af vores mode-erfaringer, sans for trend-spotting, smag og stil. Alt i alt kalder vi det Fashiontology - det er en religion, og vi er gudinderne. Byd os velkommen - I vil ikke fortryde det!




